Boafgiften er en skat, der pålægges den samlede værdi af en persons dødsbo ved deres død. I nogle tilfælde kan boet blive pålagt at betale denne skat, før arven kan udloddes til begunstigede. Hvis den samlede værdi af formuen på skæringsdagen overstiger 3.033.700 kr., skal der betales boafgift. Boafgiften beregnes ud fra den selvangivelse, der indgives i forbindelse med boopgørelsen. Det er typisk bobestyrerens ansvar at sikre, at denne opgave udføres korrekt.
Det finder du bl.a. svar på her på siden
Sådan fungerer dødsboskat
Hvad er dødsboskat?
Ethvert bo, der går gennem skifte, vil have nogle aktiver og passiver. Aktiver er alt, hvad ejeren mister – det kan for eksempel være et hus, en bil, møbler, formue i banken.
Passiverne er det omvendte af aktiverne. Der skal redegøres for den gæld, som den forsvundne skylder – uanset om det er til banken eller til skattekontoret. Boafgiften skal betales, hvis nettoformuen på skæringsdagen overstiger 3.033.700 kr. Skæringsdatoen er den dag, hvor boet er afsluttet, og den samlede arv fordeles. Denne dato markerer afslutningen på bobehandlingsprocessen og begyndelsen på fordelingen af aktiver til arvingerne. Som udgangspunkt vælger arvingerne selv, hvilken dag de skal modtage deres arv. Har du ikke helt styr på boafgiften og er i gang med en privat overdragelse, anbefaler vi, at du søger bistand hos en bobestyrer. Du kan finde mere information om ejendomsadministratorer ved at følge linket. Du kan altid få et uforpligtende tilbud, så du ikke skal tænke for meget over bobestyrers salær.
Sådan beregner du dødsboskat
Hvordan beregnes dødsboskat?
Når et dødsbo er skattepligtigt, skal der udarbejdes en særlig selvangivelse. Denne opgørelse kan findes på Skats hjemmeside. Selvangivelsen skal herefter indgives til SKAT ved arvens ophør. Det er nu SKAT (Skattestyrelsen), der skal opgøre, hvor meget det pågældende dødsbo skylder i skat. Når et dødsbo er skattepligtigt, skal der udarbejdes en særlig selvangivelse. Boet skal indsende selvangivelse til SKAT ved udgangen af boets regnskabsår, og SKAT beregner den skat, som boet skylder. Boafgiften beregnes anderledes end almindelig indkomst, og der gives et månedligt fradrag i både perioden mellem 1. januar og dødsfaldet og mellem dødsfald og skæringsdato. I hvilket omfang afdøde allerede måtte være blevet beskattet af sin indkomst i perioden fra 1. januar og frem til dødsfald, foretages fradrag for at undgå dobbeltbeskatning. Der er mange regler og punkter, der skal tages i betragtning, når man skal bestemme størrelsen af boafgiften, der skal betales. For eksempel gælder følgende:
Anvendes ejendommen som bolig for ejeren eller en anden husstand, er det tilladt at sælge ejendommen skattefrit. Derudover må ejendommens grundareal ikke overstige 1.400 m2. Denne regel er kendt som “parcelhusreglen” (jf. ). Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 giver mulighed for, at ejendommen skattemæssigt kan udelukkes fra boet.
Få svar på alle dine spørgsmål omkring dødsboskat
Har du fået svar på alle dine spørgsmål?
Selvom vi ikke har skrevet en lang vejledning til den særlige selvangivelse, du skal lave for at beregne boafgiften, håber vi alligevel, at du har fået svar på mange af dine spørgsmål. Vi forstår, at skattelovgivningen kan være kompleks, og vi værdsætter din indsats for at overholde dem. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at finde en bobestyrer eller en bobestyrerpris, der kan klare selvangivelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte os. Klik venligst på den store grønne knap, så kontakter vi dig snarest. Tak skal du have.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad er en bobestyrer?
Som udgangspunkt er bobestyreren den, der administrerer boet eller administrerer bobestyreren i forbindelse med dødsfaldet. Kommer du i den uheldige situation, at et familiemedlem dør, så skal afdødes formue overdrages til arvingerne. En bobestyrer vil hjælpe med denne proces. Hvis familien beslutter, at en bobestyrer skal træde til for at hjælpe, så er den person, de skal kontakte, oftest en advokat eller jurist. Der er en hel del lovgivning og juridisk præcedens, der styrer denne proces. Når du udpeger en til at udføre dit testamente efter din død, kaldes det et ‘skifte af bobestyrer’. Hvis du ikke ønsker at hyre en fagmand til at overdrage boet, kan du også vælge selv at overdrage boet, hvilket kaldes en “privat overdragelse”. I stort set alle tilfælde er det tilrådeligt at bruge en bobestyrer til at administrere dødsboer, da der typisk er mange praktiske forhold, der skal håndteres – for ikke at tale om de juridiske. Her kan du læse mere om en bobestyrers ansvar, hvis du selv overvejer at skifte husmandssted. Hvis du allerede har besluttet dig for selv at bestyre boet, kan du læse mere om hele den private skifteproces.
Hvilke opgaver skal en bobestyrer varetage?
En bobestyrers opgaver kan omfatte opgaver som indsamling og fordeling af boets aktiver, betaling af gæld og skat samt varetagelse af bobehandling. Dette er et godt spørgsmål, der ikke har et kort svar. Vi vil dog forsøge at give et svar alligevel. En af entreprenørens vigtigste opgaver er at koordinere samarbejdet mellem arvinger og eventuelt kreditorer. Bobestyreren skal endvidere sørge for, at boet bliver behørigt behandlet. En bobestyrers arbejde er ret komplekst, som du kan se i uddraget nedenfor. Der er mange opgaver, der skal udføres korrekt for at sikre, at boet bliver behandlet forsvarligt.
Sikre korrekte arvinger
Bobestyreren skal afklare arveforholdet efter dødsboets ejers død, således at de rigtige arvinger får deres arv. Der kunne oprettes et testamente, men det er ikke alle testamenter, der er retsgyldige, fordi det f.eks. Det er muligt, at børn ikke var med i testamentet. Dette skal afklares fx af en bobestyrer.
Finde arvinger
Det kan være svært at finde frem til arvingerne til et dødsbo. Det er også bobestyreren, der er ansvarlig for denne opgave.
Koordinere med arvingerne
Det skal sikres, at boet skiftes med arvingerne bedst muligt. Dette kan kræve en vis koordinering.
Sikre boets aktiver
Boets værdi skal være så nøjagtig som muligt for at sikre, at alle interessenter bliver retfærdigt kompenseret. Dette gøres ved at sikre alle hans aktiver, så intet pludselig forsvinder, f.eks. Et værdifuldt maleri eller smykke, der er til låns.
Administrere aktiver
Hvis boet har midler, der kan administreres, så bør de administreres på den mest optimale måde. Et hjem kan for eksempel eje virksomheder, boliger og aktionærer. Det er håndhæverens opgave at forvalte disse ting på den bedst mulige måde.
Værdiansætte aktiver
Bobestyreren skal sikre sig, at boets aktiver er korrekt værdiansat. Vurderingen bruges til at beregne den boafgift, som arvingerne skal betale ved boets overdragelse.
Realisere aktiver
Bobestyreren er ansvarlig for realisation af aktiver, hvis der skal være et sådant. Aktiv kan realiseres for eksempel jeg sælger et hus. Hvis arvingerne er under 18 år, skal alle aktiver realiseres, da mindreårige f.eks. et hus eller en lejlighed.
Proklama i Statstidende
En meddelelse skal offentliggøres i Statstidende for at sikre, at alle potentielle kreditorer i boet er opmærksomme på deres krav. Krav mod et dødsbo har typisk form af gæld til kreditorer.
Orientere kreditorer
Bobestyreren skal holde kreditorerne underrettet om væsentlige afgørelser, der træffes i forbindelse med boets afvikling.
Repræsentere boet
Hvis der er retssager vedrørende boet, skal bobestyreren repræsentere boet i den sag.
Boopgørelse, åbningsstatus og selvangivelse
Det er bobestyrerens ansvar at sikre, at der er en opgørelse, en åbningsstatus og en korrekt udfyldt selvangivelse.
Betale kreditorer
Bobestyreren er ansvarlig for at betale boets kreditorer, før eventuelle aktiver udloddes til begunstigede.
Betale arvinger
Når kreditorer og alle udgifter i boet er betalt, så udbetales arv til arvingerne.
Hvornår skal boet skiftes af en bobestyrer?
Et dødsbo skal skiftes af en bobestyrer – en bobestyrer udpeget af Skifteretten – når et af følgende gør sig gældende, som fremgår af dødsbolovens kapitel 16. Der er ikke altid krav om, at der skal være en bobestyrer ved dødsfald, men mange vælger at have en alligevel, da processen kan være meget omfattende.
På anmodning fra en arving
Hvis en arving efter et bo anmoder om beskikkelse af bobestyrer, skal Skifteretten udpege en bobestyrer til at bestyre boet. Dette gælder dog ikke, hvis en arving har begæret legat, og betingelserne for legatet er opfyldt. Hvis den efterlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo eller får arven udbetalt som ægtefællebidrag, gælder samme regel.
Insolvent bo
Hvis boet antages at være insolvent, skal boet behandles gennem en kurator. Dette skal ske, medmindre arvingen indestår for gældens hæftelse. Hvis den længstlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet arv eller modtage en arv som støtte for ægtefællen, så bør arven heller ikke tegnes gennem bobestyrer.
Arvinger er insolvente
Hvis alle arvingerne er insolvente, skal der udpeges en bobestyrer.
Arvinger repræsenteret ved værge
Arvingerne kan ikke repræsentere sig selv, hvis de er mindreårige (under 18 år). Derfor skal de være repræsenteret af en værge. Derfor skal der udpeges en bobestyrer.
Bobestyrer gennem testamente
Hvis afdøde nævner en person i testamentet til at fungere som bobestyrer, skal denne person varetage boet. Det kan i testamentet fastsættes, at der skal udpeges en bobestyrer, i så fald kan beskikkelsen ikke være betinget. Klausulen kan også være frivillig (i så fald bestemmer arvingerne selv, om de ønsker en bobestyrer). Dog kan skifteretten i visse tilfælde ophæve bobestyrerklausulen, hvis den ikke anser testamenteparagraffen for at være af væsentlig betydning. Hvis alle arvingerne anmoder om privat skifte, kan klausulen tilsidesættes.
Tvivl om, hvem der skal arve
Hvis der ikke er arvinger til boet, der kan overtage ejendomsretten til det, overtager staten boet. I dette tilfælde udpeges en kurator til at undersøge afdødes arverækkefølge for at se, om der kan findes en arving. Hvis den afdøde ikke har nogen arvinger, vil dennes bo gå i arv til statskassen.
Ændring af Skifteform
Der kan være mange årsager til, at et dødsbo ændrer testamentets form. En af årsagerne kan være, at en arving anmoder om, at boet overgår fra privatbo/ægtefællefordeling/uattestert bo til bobestyrerbehandling. Hvis boet f.eks. er, kan arvingerne bede om det. Det har vist sig at være insolvent. Hvis boet viser sig at være insolvent, kan arvingen gøre brug af kassereglen, som giver dem mulighed for at hæve boet. Hvis arvingen alligevel beslutter selv at overdrage arven, så hæfter arvingen personligt for arvens gæld. Kreditorer og dødsboer kan kræve formueoverdragelse til bobestyrer, hvis ejendommen er privat overdraget og risikerer kreditors tab. Legattager er den person, som et legat testamenteres til. En legatar er en arving, der ikke har indflydelse på fordelingen af arven. Overskrides fristen for indsendelse af boopgørelsen, kan skifteretten selvstændigt kræve boet udleveret til bobestyreren.
Skifteform ikke bestemt inden for rimelig tid
Hvis arvingerne ikke inden rimelig tid træffer afgørelse om, hvordan boets ejendom skal skiftes, så skal boet skiftes af en bobestyrer. En rimelig tid efter en persons død er typisk inden for seks måneder.
Hvem kan blive bobestyrer?
Når det kommer til bobehandling, er der flere forskellige måder dette kan håndteres på. Den første mulighed er en bobestyrer, som normalt vil være en advokat beskikket af Skifteretten eller valgt af familien selv. Det er muligt, at afdøde har skrevet en bestemt person ind i sit testamente. Hver skifteret har udpeget en række advokater, der har erfaring med at fungere som autoriserede bobestyrere. Hvis Skifteretten udpeger en bobestyrer, vil det være en advokat med ekspertise inden for bobehandling, der varetager opgaven. Den anden mulighed er at gennemføre en privat skiftebehandling. Hvis et bo overdrages privat, betyder det, at det er arvingerne, der i fællesskab er ansvarlige for at afvikle boet. For at en arving kan vælge at behandle ejendom som privat ejendom, skal følgende krav være opfyldt:
Alle arvinger skal være enige om, at boet skal behandles som selvejende ejendom. For at boet er solvent, skal værdien af aktiverne være større end de udestående forpligtelser. Det betyder, at der skal være flere penge til boet, end boet skylder. Mindst én af arvingerne skal være solvent og have bopæl i Danmark.
Udover ovenstående kan enhver stå for at skifte boet privat. Når arvinger indvilliger i at overdrage et dødsbo privat, vælger de normalt en person i familien til at stå for overdragelsen. Denne person er hermed bobestyrer. Arvinger, der ikke er ansvarlige for overdragelsen af boet, skal give bobestyreren fuldmagt til at overdrage boet. Hvis arvingerne vælger at lade en udefrakommende person, såsom en revisor eller egen advokat, bestyre boet, så skal alle arvinger give vedkommende en fuldmagt.